Ris a la mande

Ingredienser (6-8 personer):

1 liter afkølet risengrød
6 dl piskefløde
100 g mandler
2 stænger vanille
4 spsk sukker

Fremgangsmåde:

Bring 1 liter vand til kogepunktet og hæld vandet over mandlerne. Lad dem stå 5 minutter hvorefter de er lige til at smutte.

Pisk fløden til flødeskum.
Lav et snit ned langs vanillestangen og skrab så stangens indhold af vanille ud.
Hak de smuttede mandler groft (gem dog 1 hel mandel).

Sukker, vanille og hakkede mandler røres i risengrøden. Derefter vendes flødeskummen forsigtigt i med en dejskraber eller paletkniv.

Husk at dine gæster måske skal igennem hele skålen med ris a la mande før mandlen findes. Det er ærgeligt hvis alle bliver stopmætte før det sker. Derfor bør den første skål ris a la mande der sættes på bordet, være af moderat størrelse.

Serveres med kold eller lun kirsebærsovs (gerne begge dele, så gæsterne selv kan vælge).