Øllebrød

Jeg har ikke lavet øllebrød ret mange gange, og de få gange det er sket, har jeg fulgt en opskrift. Jeg synes bare altid der er for meget øl i de opskrifter. Min øllebrød skal ikke være en gang tynd sjask. Så jeg sjusser mig frem.

Indgredienser

Øllebrød

Rugbrød i tern
Mørk hvidtøl
Sukker
Vand
Appelsinsaft

Topping

Flødeskum eller…
Mælk eller…
Æggesnaps

Fremgangsmåde

Læg rugbrødet i en skål og hæld vand på så det kun lige dækker. Lad det stå og trække mindst 20 minutter.

Hæld det hele fra skålen over i en gryde og kog det mindst 10 minutter til du får en tyk grød.

Pres grøden gennem en si, og hæld det tilbage i gryden. Tilsæt øl til du synes grøden har den rigtige konsistens.

Smag til med sukker og saften af en appelsin.