Frys din gær

(Last Updated On: 14. november 2016)

På De Danske Gærfabrikkers hjemmeside står der, at de ikke anbefaler frysning af gær, da det går ud over hæveevnen. Det vil jeg vove og påstå er noget fis.

Jeg har en opskrift på grydebrød hvor der kun skal bruges ½ tsk gær. Så er der altså meget gær i en pakke, og det holder ikke ret længe i køleskab. Derfor deler jeg gæren i passende stykker som pakkes i lidt madpapir, smides i en pose, og så i fryseren.

Jeg tager gæren ud et par timer før jeg skal bruge det, og lader det tø op på køkkenbordet. Mit brød hæver nøjagtig som det plejer. Rigtig mange bruger dette trick, og nogle bloggere skriver at det sagtens kan ligge ½ år i fryseren. Den teori har jeg dog ikke efterprøvet endnu… men et par måneder kan jeg godt stå inde for.