En rigtig jokestorm – DR og hesten

(Last Updated On: 11. januar 2017)

DR har fragtet en hest til USA for en korrespondent, og den slags koster mange penge. Efter sigende 70.000 kr.

Det affødte en shitstorm af den anden verden.

Nogen synes vi skal lade være med at have så ondt bagi… andre (mig selv inklusive) mener, at når man tvangsopkræver sine indtægter, skal man dælme være ydmyg med hvordan man bruger pengene. Privatisér DR, omlæg licensen til abonnement der fastsættes af de frie markedskræfter. Så kan DR forvalte deres midler, lige nøjagtig som de synes. Så kan kunderne nemlig stemme med benene, og helt frivilligt vælge om de vil betale eller ej.

Frihed er nøglen til fredelig sameksistens, for det er bare nemmere, hvis man kan forlade et stinkende bageri, og smutte over til konkurrenten.

Det gode ved en shitstorm … eller skulle man sige jokestorm…. som denne, er danskernes humor. Vi protesterer bedst når vi griner. Og videnskaben siger jo også, at den viden man får mens man griner, er den man husker. Her er nogle af dagens reaktioner fra Facebook.