Æblemuffins med fuldkorn

(Last Updated On: 31. august 2017)

http://www.bageglad.dk/fuldkorn-aeblemuffins

Der er virkelig smag i de her muffins, og så kan de spises med god samvittighed, fordi det er ikke bare er tomme kalorier. Tak til Bageglad 🙂

IngredienserÆblemuffins med fuldkort

200 g hvedemel
200 g fuldkornsmel
2½ tsk bagepulver
1½ tsk kanel
¼ tsk kardemomme
100 g stuetempereret smør
100 g brun farinsukker
50 g sukker
2 æg
1 tsk vanille essens eller vanillepulver
¼ tsk mandelessens
250 g revet æble (eller pære)
100 g finthakkede mandler (valgfrit)

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 190 grader.

Bland hvede- og fuldkornsmel samt bagepulver, kanel og kardemomme og mandler.

Rør sukker og farin rigtig godt sammen med en elpisker eller blender.

Bland det bløde smør i melblandingen med fingrene.

Tilsæt sukkerblandingen sammen med æg, mandelessens og vanille.

Skræl og riv 4-5 æbler (på den groveste side af rivejernet) så du ender med 250 g revet æble.

Note: I opskriften hos Bageglad er det anført at væden skal trykkes ud af æblerne. Det giver en meget tør dej. Jeg måtte tilsætte lidt vand. Så næste gang vil jeg bare smide æblemassen i som den er. Man kunne også skære æblerne i små stykker… sådan ca ½ x ½ cm for at få lidt mere fornemmelse af æble. Det er som om det revne æble bare forsvinder i dejen. Men som sagt, super god smag. De skal laves igen.