Sunde kokosmuffins med chokolade

(Last Updated On: 14. november 2016)

Jeg faldt over opskriften “Lækre og sunde kokosmuffins med nødder, dadler og chokolade“, men den fungerede ikke helt for mig. Dejen blev så tyk at den slet ikke hævede, så jeg har modificeret den lidt. Det jeg godt kan lide ved opskriften er, at der ingen “sære” ingredienser er i. Du kan få det hele i supermarkedet. Bemærk: Ingen hvedemel, sukker eller fedtstof … super! 🙂

Jeg er ikke den bedste kagepynter eller mad-fotograf... men prøv dem :-)
Jeg er ikke den bedste kagepynter eller mad-fotograf… men prøv dem 🙂

Ingredienser
2 små eller 1 stor banan (meget moden)
100 gr havregryn
70 gr kokosmel
3 æg
8 tørrede dadler
1 dl minimælk
50 gr mandler
50 gr mørk chokolade
2 tsk vanillepulver
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
1 knsp salt

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft)
Hak chokolade og mandler groft.
Del æggene og pisk hviderne stive
Fjern stenen fra dadlerne og blend dem sammen med med banan og æggeblommer.
Bland chokolade, mandler og alle de andre tørre ingredienser i en skål. Tilsæt derefter mælk og massen fra blenderen.
Vend de stive æggehvider forsigtigt i dejen.
Fordel i 12 muffinforme.
Bag i ca 20 minutter. Mærk med en kødnål eller lignende. De er færdige når der intet hænger ved.

Der er masser af smag og de er spækket med gode kalorier, mætter længe og tager trangen til søde sager :-). Så spis dem med god samvittighed.