Pushover – modtag push notifikationer om alt

(Last Updated On: 12. oktober 2017)

Pushover

Pushover er i al sin enkelthed en service du kan benytte til at sende push notifikationer med. Mange forskellige apps har desuden integreret Pushover i deres tjenester.

Via tjenesten IFTTT kan du, via Pushover, få en notifikation når du modtager mail fra en bestemt person på din Gmail konto, eller når du får en ny følger på Twitter. Du kan også videresende SMS’er fra din telefon til din tablet. Der er mange muligheder.

Der findes også et plugin til WordPress der sender dig notifikationer via Pushover om forskellige hændelser på din blog. Jeg selv bruger Uptime Robot. Den kan f.eks. sende dig en push notifikation via Pushover, når din hjemmeside ikke er tilgængelig. Men der er også Plug-Spy som holder øje med din Mac computer for dig og sender dig notifikationer når der sker noget uventet f.eks. mens du er til frokostpause.

Har du flair for programmering, kan du sende en push notifikation til dig selv via Pushover’s api, når …. ja, hvad kunne du tænke dig? Der er ingen grænser.

Du starter med at installere Pushovers app. Det er nemlig den du modtager alle notifikationerne igennem. Opret herefter en konto. Der er i skrivende stund 7 dages prøvetid, derefter skal du købe en licens på 5 dollar. Dette er et engangsbeløb. Med denne licens kan du modtage 7.500 notifikationer hver måned. Det er mange.

Når din konto er oprettet får du en personlig nøgle (user key). Nøglen skal du registrere hos de tjenester du vil modtage notifikationer fra. Hvis du selv udvikler en tjeneste der benytter Pushover, skal du også bruge nøglen når du benytter Pushover API’et.

På Pushover’s hjemmeside findes kodeeksempler for et væld af forskellige programmeringssprog. Så det er bare at gå igang.

Jeg er begejstret  😀