I en debat formastede jeg mig engang til at forslå at vi slap billigere i skat, og selv købte vores musik, teater- og museumsbilletter, hvortil en svarede: Det ansvar tør jeg slet ikke tage selv. Jeg var mildest talt chokeret. Vi bestemmer gerne selv hvor vi tager på ferie, tanker benzin og køber mælk, men teaterbilletter… næh, nej, her må staten virkelig træde til. Og således betaler vi alle sammen 500.000.000 skattekroner (ja, det er ½ milliard) alene til Det Kgl. Teater hvert eneste år. Læg dertil alt det andet staten deler ud til af de helt “rigtige” projekter.
Magten, smagdommerne og etikkens højborg er centreret i København. Staten ved, i alle henseender, hvad der er bedst for dig og mig. Danmarks Radio, Filminstituttet, Etisk Råd og alle de andre instanser, der skal holde alting i skak. Men vis mig den jyde der ikke er træt af, altid at høre fra Kbh og omegn i nyhederne.
Magten skal decentraliseres, allerhelst helt ud til køkkenbordene på Lolland Falster, Esbjerg og Randers. Det handler nemlig om ægte frihed. For venstreorienterede er frihed noget med at være fri til at modtage fra velfærdssystemet, så man kan være maler, skuespiller eller filminstruktør… hvad man nu lige har lyst til, for statslige midler. Problemet med den frihed er, at den indskrænker andres frihed. Dvs nogen bliver frie på andres bekostning, frie fordi staten bruger magt overfor andre. Hvor sympatisk er det? Vi skal da alle have vores frihed. Ingen erhverv er bedre eller mere værdige end andre. Ingen bør da tvinges til at betale til noget de ikke ønsker eller ikke har brug for.
Ville noget forsvinde, hvis vi selv stemte med fødderne. Ja, der ville givetvis være meget der forsvandt og blev til noter i historiebøgerne. Men der ville også være mange nye tiltag… Initiativer der opstår fordi nogen vil det. Ikke kun initiativer der tilfredsstiller masserne, men også de små, dem der henvender sig til det smalle publikum. Der er jo også små skæve butikker. Vi har også allerede udstillinger og museer der ikke drives med tilskud. Dem ville der kun komme flere af uden konkurrenceforvridende statsdommeri.
Vil du være fri for ansvar, eller bare være fri?