Aftenshowet på DR1 d. 4. november 2015. Vært Lise Rønne interviewer Ghita Nørby og hendes havearkitekt om hvordan Ghita’s have blev genetableret fra bunden efter en storm i 2013. Midt i det hele hiver Ghita en side fra Politiken frem, hvoraf det tilsyneladende fremgår at hver anden dansker mener der godt kan spares på kulturen. Hvem er hver anden der vil spare på kunsten og kulturen?, spørger Ghita Nørby en mildt overrumblet Lise Rønne. Jeg fatter ikke hvem hver anden er, der ikke vil livet!?, fortsætter hun.
Masser af gode ideer drives frem af det frie marked og frivillige kræfter, helt uden statens indblanding, og naturligvis ville der også være kunst og kultur uden statsstøtte. Faktisk ville den nok i højere grad reflektere folkets smag og ønsker, frem for i dag hvor nogen sidder og agerer smagsdommere på skatteydernes vegne i en eller anden formodning om, at individet ikke selv er i stand til at vælge med sin egen pengepung. Det er arrogance og formynderi af værste skuffe. Danmark er een stor tilskudsordning, hvor staten kræver ind og dernæst deler ud til (såkaldt) værdige modtagere.
Tolerance og rummelighed er at sætte andre fri, at lade dem leve deres liv som de vil, med alle de herlige valgmuligheder vi kunne have, hvis vi ikke vi var lænket til verdens højeste skatte- og afgiftstryk. At turde sætte andre fri, er at leve. Så Ghita, det er dig der ikke vil livet.