Vegansk bechamelsovs

(Last Updated On: 28. maj 2018)

Blomkålsbechamel

Hvis nogen i familien ikke kan lide blomkål, så lad være med at sige det er i, for det kan ikke smages. Det smager som ostesovs og den er fantastisk! Jeg kunne dog godt tænke mig at erstatte den fede margerine med noget andet. Måske skulle man prøve noget mandelmælk.

Ingredienser

1/2 blomkålshoved (ca 400 gr)
1 stort eller 2 små skalotteløg (eller bare alm. løg)
170 gr stegemargerine
1 dl gærflager
0,5 l grønsagsbouillon
Revet muskatnød
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Blomkålen skæres i mindre stykker og løgene skæres i grove tern. Begge dele puttes i en gryde sammen med bouillonen og simrer til blomkålen er kogt blød.
Hæld kogevandet fra og gem det, og tøm gryden over i en blender sammen med gærflager og smeltet margerine.
Blend nu til massen bliver glat og smidig. Tilsæt lidt af kogevandet hvis du synes den er for tyk. Men husk at bechamelsovs skal være lidt tyk.
Smag til med muskatnød, salt og peber.

Brug denne bechamelsovs som topping på din lasagne. Det var længe inden den bliver brun, så smid den på lasagnen fra starten, og giv en gang grill til sidst for ekstra farve.

Kilde: Paleo bechamelsovs med ostesmag